Her er den mindst holdbare telefon i 2015

Stort set alle, der ejer en smartphone, kender det ærgerlige øjeblik, hvor den smutter ud af hånden og rammer, med den “forkerte” side ned i jorden. Ærgrelsen bliver ikke mindre, når du herefter samler den op og må konstatere, at skærmen er godt og grundigt smadret.

I 2015 blev der smadret mange tusinde smartphones, og i den forbindelse blev Google offer for rigtig mange månedlige søgninger, fra brugere der efterspørger reparationer af disse. Men kan vi ud fra data om Googlesøgninger konstatere, hvilken smartphone der i 2015 var den mindst holdbare? Nok ikke helt, men ikke desto mindre har vi hevet de data ud, der i hvert fald underbygger teorien en lille smule.

Sådan har vi gjort

Vi har benyttet Googles eget søgeordsværktøj, til at kortlægge antal månedlige søgninger på smartphones, kombineret med ordet “reparation”. Det er der kommet dette skema ud af:

Ikke så overraskende er den telefon vi har søgt mest efter reparationsmuligheder for, den populære iPhone – ikke en specifik model, men med selve søgesætningen “iphone reparation”. Denne sætning er der blevet søgt på i gennemsnit 3.600 gange hver måned i 2015. På andenpladsen med 1.900 søgninger er den nært beslægtede sætning “reparation af iphone”, mens vi først finder en specifik modelsøgning på 3. pladsen, hvor “reparation af iphone 6” ligger med 1.000 månedlige søgninger.

Hvad er årsagen?

Vi har fundet en god top 8 for, hvordan vi danskere typisk smadrer vores smartphones:

1. Tabte telefonen ud af hånden

2. Tabte telefonen fra skødet

3. Spildte væske (vand, kaffe, te, sodavand, mælk)

4. Vandskade (swimming pool, boblebad, badekar, havet)

5. Glemte telefonen på bilens tag

6. Telefonen endte i vaskemaskinen efter at være glemt i bukse- eller jakkelomme

7. Børnerelateret (barnet tabte telefonen eller spildte væske på den)

8. Sportsrelateret (telefonen blev tabt, eller der blev spildt væske på den ifm. sport)

Kilde: Ekstrabladet.dk – læs hele undersøgelsen her.

Vi kan, ud fra denne undersøgelse kun anbefale, at du, kære iPhone-bruger, får købt skærmbeskyttelse til din iPhone. Det kan vi, hos Powerbanken.dk, naturligvis hjælpe dig med. Faktisk har vi også skærmbeskyttelse til Samsung Galaxy modellerne. Se vores udvalg af skærmbeskyttelse her.

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Afsløring af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge
Næste indlæg
Power Stone: nu også testvinder i Ekstra Bladet
Menu