Guide: Undgå at din telefon går kold, når temperaturen falder

De fleste af os har prøvet det. Man står med sin telefon i hånden og skal til at foretage sig noget vigtigt, såsom at ringe eller købe billet til bussen – og så går den ud. Der var ellers massere af strøm på, men nu er skærmen sort og telefonen er ikke til at tænde igen. Hvad skete der lige?

Kort fortalt er det der sker, at dit batteri fryser. De fleste af de batterier som findes i vores mobiltelefoner er lithium-ion-batterier, for de har både en høj energitæthed og er genopladelige.

Lithium-ion-batterier skaber strøm via en kemisk proces.Inde i batterier flyver en masser lithium-ioner rundt og det er den bevægelse, som skaber strømmen. Når batteriet så bliver udsat for lave temperaturer og bliver koldt, så sløves lithium-ionernes bevægelser og der skabes mindre strøm – og så slukker telefonen.

Hvordan undgår du en kold telefon under kolde forhold?

Ønsker du derfor at undgå, at telefonen slukker i det kolde vejr, er det bedste råd at sørge for at telefonen ikke bliver kold. En yderlomme eller bukselommen er altså ikke det mest optimale sted at opbevare sin telefon i vintermånederne. Men har du derimod en inderlomme, hvor telefonen kan komme tæt på noget kropsvarme, så er det helt optimalt.

En helt anden mulighed er at medbringe ekstra strøm, eksempelvis på en powerbank, som kan fungere som back-up eller hjælpe de kolde lithium-ioner med at holde liv i telefonen. De fleste powerbanks klare bedre de lavere temperature og du kan derfor trygt medbringe dem, som en ekstra forsikring. Så slipper du også for at stå med håret i postkassen og ikke kunne vise togbillet eller modtage vigtige opkald.

Hvis skaden er sket og din telefon gået kold, så kan det være en god idé at vente med at oplade den igen til den har fået stuetemperatur. Det kan nemlig have alvorlige konsekvenser for batteriet, hvis man oplader det, mens det er MEGET koldt – og det kan i værste tilfælde betyde en kortslutning af batteriet.
En anden god grund til at vente lidt med at oplade den kolde telefon er, at det mindsker muligheden for kondensskader, som kan opstå ved store temperaturskift. Den slags skader dækkes nemlig aldrig af reklamationsretten.

5 gode råd til at undgå at telefonen går kold

1️⃣ Medbring ekstra strøm – Eksempelvis i form af en powerbank
2️⃣ Beskyt mod kulden – Læg telefonen i en inderlomme eller beskyt den på anden vis mod de kolde temperaturer 
3️⃣ Undgå store temperaturskift – Så mindsker du risikoen for at telefonen får kondens- eller fugtskader
4️⃣ Lad ikke en MEGET kold telefon op – Det kan gøre batteriet dårligere eller i værste fald kortslutte det  helt
5️⃣ Læs din telefons brugsanvisning – Der er stor forskel på, hvad de forskellige mærker og modeller kan holde til

Er du helt vild med fede telefongadgets eller befinder du dig ofte i lave temperaturer, findes der også covers, som isolerer mod lave temperaturer. Så er du vild med at stå på ski eller er et udpræget ude-menneske – er det måske ikke en dårlig investering?

Husk alt til turen med vores pakkeliste

Er du stadig ikke helt til skituren endnu? Bare rolig! Vi har lavet den ultimative pakkeliste for dig. Så du er sikker på at få alt med på turen, du kommer til at få brug for. Vores pakkeliste er delt op i sektioner, så du er sikker på at få alt skitøj, toiletsager, adapter, pas og andre vigtige sager med.

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Din egen hjemmebiograf på kun 2 minutter
Næste indlæg
Husk det hele – den ultimative pakkeliste til skiferien
Menu