Sådan sparer du penge på din elregning med EcoFlow

Sådan sparer du penge på din elregning med EcoFlow. Powerbanken.dk blogindlæg.

Investering i en power station fra EcoFlow kan hjælpe dig med at spare penge på din elregning.

“Hvordan kan det hjælpe med at reducere elregningen?” tænker du nok.
Jo, lad os først kigge på hvad en power station egentlig er.
En EcoFlow power station kan ses som et stort batteri med nogle udtag som stikkontakter og USB-porte, der giver dig mulighed for at oplade eller holde enheder kørende, hvis strømmen skulle gå i dit område eller hus.
De er ofte kraftige nok til at håndtere mange enheder i hjemmet som køleskabe, fjernsyn, lys og meget mere, hvilket gør dem ideelle til at bruge som sekundær strømforsyning eller have ved hånden i tilfælde af strømafbrydelse eller strømsvigt i dit område.

Hvordan reducerer du så din elregning simpelt og let?
Jo.. Du kan oplade power stationen når strømmen er billigst, og bruge den til at holde dine enheder tændt eller opladet, når strømmen er dyrest. På den måde undgår du at betale for den høje pris og får fuld udbytte af den lavere strømpris.
EcoFlow power stations kan tilmed oplades via solcellepaneler. Det giver både en grønnere og billigere strøm til dig og dine nærmeste.
På den måde kan du spare en masse penge – dét er en smart investering.

Sådan fungerer power stations

Power stations fungerer ved at lagre energi i et stort batteri, som du senere hen kan tappe strøm fra. Det smarte trick er at oplade power stationen mens strømmen er billigst, og så bruge power stationen til at holde strøm i sit hjem senere hen, når strømprisen er på sit højeste.
Hvis strømmen skulle gå, kan du bruge power stationen til at holde dine enheder kørende eller oplade dem. De er ofte kraftige nok til at klare mange enheder i hjemmet, hvilket gør dem ideelle til at bruge som sekundær strømforsyning eller til at have ved hånden i tilfælde af en nødsituation. Regeringen har tilmed udmeldt at der muligvis vil komme planlagte strømafbrydelser i Danmark henover jul/vinter. Derfor kan det være smart at have en power station til at være forberedt, så du og dine nærmeste kan holde liv i hjemmet uden at gå på kompromis med strømmangel.

Smarte funktioner ved EcoFlow power stations

  • En af de bedste funktioner ved en power station er, at du kan oplade den, når strømmen er billigst, og bruge den, når strømmen er dyrest. På den måde sparer du en masse penge – det er en smart investering.
  • De kan oplades via solcellepaneler, så du kan spare endnu flere penge. EcoFlows power stations og solcellepaneler er særligt effektive, og kan give dig overraskende hurtige opladninger af din power station.
  • Udstyret med flere stikkontakter og USB-porte gør dem universelle og at du kan holde strøm og oplade næsten enhver enhed
  • EcoFlow power stations er kraftige nok til at håndtere mange enheder i hjemmet, hvilket gør dem ideelle til at bruge som sekundær strøm eller have dem ved hånden i tilfælde af en nødsituation. Brug dem til din fryser, køleskab, tv, lys og meget mere.
  • Brug som backup til strømsvigt eller strømafbrydelse. EcoFlow Delta 2 har, ligesom mange andre EcoFlow power stationer, indbygget EPS; Emergency Power Supply. Det fungerer ligesom UPS – blot med 30ms forsinkelse. Det vil sige, at power stationen vil aktivere og give strøm til en tilsluttet enhed, når den registrer en strømafbrydelse.
  • Mange af power station modellerne kan opgraderes med yderligere kapacitet ved at tilkøbe ekstra batterier.
  • Kommer i mange størrelser – lige fra toaster-størrelse på et par kilo til større enheder der vejer op til 45 kg

EcoFlow har lanceret en ny model – Delta 2

Den har stor ydeevne og batteri samtidig med at den er kompakt.
Denne model er en nyere og forbedret model af en af deres bestsellers: Delta.
Hvad er forskellen så på Delta og Delta 2?

  • Delta 2 kan udvides med ekstra batteri og dermed opnå op til 3 x større kapacitet end den oprindelige kapacitet. Du kan opgradere med enten 1024Wh ekstra batteri eller en Delta Max 2016Wh batteri – det vil sige du har rig mulighed for at tilkøbe ekstra kapacitet lynhurtigt, hvis du skulle få brug for mere kapacitet og opnå op til 3040Wh.
  • Den har Bluetooth og kan forbindes til dit WiFi – modsat Delta 1. Dertil kommer EcoFlow‘s egen app der gør at du kan indstille og se status over Delta 2. Tjek fx hvor meget strøm den har, hvor meget den oplader med, hvor meget den aflader med, redigér indstillinger om den skal stoppe med opladning ved 60-70-80 eller 100% og meget mere.
  • Den er lettere og dermed nemmere at transportere rundt. Den oplades hurtigere end Delta 1, hvilket giver dig større frihed, så du ikke skal vente på at den bliver opladet. Det gælder både normal opladning og solcelleopladning.
  • Den har 2 x 100W USB-C PD porte, hvilket er ideelt til de fleste bærbare computere, samtlige tablets og mobiler.
  • Delta 2 har et forbedret batteri, der forlænger dens levetid med næsten 4 gange. Den er udstyret med et LFP batteri med op til 3000 cyklusser før batterihelbredet er på 80%. Det er næsten for firedobling af Delta 1 der har 800 cyklusser.
  • Delta 2’s x-boost teknologi gør at den kan holde enheder kørende der kræver op til 2400W* (Læs mere på produktsiden*)
  • Se videoen fra meremobil.dk på dansk nedenfor omkring Delta 2.

Opgradér Delta 2 med ekstra batteri og opnå op til 3040Wh

Du kan opgradere med ekstra batterier, hvis de 1024Wh ikke er helt nok.
Ecoflow Delta 2 er fleksibel da den kan parres med 2 forskellige typer af batterier.
Henholdsvis Delta 2 ekstra batteri, der fordobler kapaciteten så du går fra 1024Wh til 2048Wh.
Du kan også parre den med EcoFlow Delta Max ekstra batteri som har en kapacitet på 2016Wh.
Det vil sige at du kommer op på 3040Wh totalt – dét er meget batteri.

Se denne video for forskellene på Delta 1 og Delta 2

Forskelle på Delta 1 og Delta 2.

Opgradér med solcellepaneler for en grønnere og billigere opladning

Du kan opnå en, stort set, gratis opladning via EcoFlow’s kraftige og effektive solcellepaneler.
Delta 2 kan oplades med op til 500W via solcellepaneler. EcoFlow anbefaler 1 x 400W EcoFlow solcellepanel for hurtig opladning. Du kan serieforbinde EcoFlow solcellepaneler, så du kan også vælge at tage 2 x 160W EcoFlow solcellepanel eller 4 x 110W, hvis du ønsker dette. Det er op til dig, men 1 x EcoFlow 110W solcellepanel vil naturligvis tage længere tid om at oplade din power station end fx 1 x 400W. Ved optimal opladning via solcellepanel af Delta 2 kan du oplade den på 3-6 timer under optimale vejrforhold.
Solcellepaneler giver dig grønne og billige opladninger af power station – og dermed en stor reducering i elregningen.
Bemærk at det ikke anbefales at forbinde solcellerne på tværs af de 3 modeller – altså de skal holdes indenfor deres egen variant for optimal effekt.
Der medfølger det kabel du skal bruge til at tilslutte til powerstationen, når du køber solcellepanel.

Konklusion

Investering i en power station fra EcoFlow er en smart måde at spare penge på din elregning. Power stations kan betragtes som store batterier med nogle udtag som stikkontakter og USB-porte, der giver dig mulighed for at oplade eller holde enheder kørende, hvis strømmen skulle gå ud. De er ofte kraftige nok til at håndtere mange enheder i hjemmet som køleskabe, fjernsyn, lys og meget mere, hvilket gør dem ideelle til at bruge som sekundær strømforsyning eller til at have ved hånden i tilfælde af strømafbrydelse eller strømsvigt i dit område. En anden god egenskab er, at du kan oplade dem, når strømmen er billigst, og bruge den til at holde strøm i hjemmet når strømmen er dyrest. EcoFlow power stations kan desuden oplades med solcellepaneler for endnu større reduktion i elregningen.
Selvfølgelig er det altid vigtigt at have en backup-plan for nødsituationer – men hvorfor ikke prøve at spare nogle penge, mens du gør det? Det er trods alt en win-win-situation!
Psst.. Vi har et stort udvalg af EcoFlow power stations og tilbehør inde på shoppen.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  • Hvad betyder Surge?
    • Surge er det højeste output som power stationen kan opnå i ganske få sekunder – fx 2700W ved Delta 2. Mange enheder skal brug en masse strøm i få sekunder, når de de tænder / starter op, og Delta 2 kan imødekomme manges behov med de 2700W.
  • Hvad er X-boost?
    • EcoFlow River’s X-Boost teknologi har en indbygget algoritme der gør, at den kan levere strøm nok til selv de store køkkenmaskiner og udstyr der kræver op til 2400W via x-boost. X-Boost øger ikke AC output / strømmen den afgiver, men sænker mængden af volt for at give strøm til enheder der kræver mere end 600W og under 2400W. For at det skal virke, kræver det at din enhed ikke har en striks spændingsbegrænsning på fx 220-240V. Derfor er det ikke alle enheder der er kompatibel med denne funktion. Delta 2 leverer strøm nok til 80% af de essentielle husholdningsapparater og enheder med X-Boost – særligt de som kræver 2200W eller mindre.
  • Hvordan finder jeg ud af hvor mange watt mit apparat bruger?
    • Brug denne tabel for et hurtigt og nemt overblik. Bemærk at det kun er til reference, og er ikke 100% præcist.
    • Alternativt kan du kigge på bagsiden/bunden af dit produkt og kig efter watt(W) eller (A) og (V). Der er en forholdsvis let måde at regne Watt-forbruget ud. Hvis der kun står A og V, så gang de 2, og så har du dit wattforbrug. Fx. 5W og 2A,4 = 5*2,4= 12W.
  • Hvad er x-stream?
    • X-stream er EcoFlows teknologi der gør, at power stationerne kan oplade lynhurtigt. Bemærk venligst, at det godt kan larme lidt og at power stationen kan blive varm, og bør derfor køles ned inden brug.
  • Hvorfor oplader min power station så langsomt med solcellepanel?
    • Hvis du har en model fra River-600 serien, så gå ind i app’en og tjek om den står på ‘Quiet mode’ ved opladning. Slå det fra, og du vil opleve hurtigere opladning. Dette kan tjekkes ved de modeller der har WiFi og app
  • Hvad betyder “life cycles”?
    • Samtlige slags batterier vil miste sin ydeevne over tid. Ved EcoFlow power stationer betyder det, at du fx ved Delta 2 rammer 80% af den oprindelige kapacitet når du har afladet og opladt den ca. 3000 gange.
  • Bliv medlem af EcoFlow Club på Facebook
    • Der finder du spørgsmål, svar, gode billeder og har mulighed for at stille spørgsmål til alle i gruppen. Bemærk at det som regel foregår på engelsk, da det er en international gruppe med medlemmer fra hele verden. Der sidder mange derinde, som har meget erfaring med EcoFlow produkter og som helt sikkert gerne vil besvare spørgsmål.

Husk du altid kan kontakte os, hvis du har spørgsmål eller andet angående power stations, solcellepaneler osv.
Du kan læse mere om EcoFlow, hvem de er, deres produkter og meget mere på deres hjemmeside.

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Hombli gør dit hjem til et smart home uden besværlige opsætninger
Næste indlæg
De bedste gaver til ham der har alt
Menu