PanzerGlass ™ – skærmbeskyttelse i allerhøjeste kvalitet

PanzerGlass er en dansk virksomhed der startede ud med at lave en banebrydende og eksklusiv version af skærmbeskyttelse til mobiler og tablets.
I dag er den vokset til et af de førende brands indenfor skærmbeskyttelse til mange slags enheder på internationalt plan.
Undervejs er der blevet lagt mange kræfter i innovation i forhold til udvikling af produkter og bæredygtige tiltag.
De har udvidet deres beskyttelse fra primært mobiler til blandt andet tablets, bærbare computere, skærme i biler, smartwatches og har endda udviklet antibakteriel skærmrens.

PanzerGlass er for mange et synonym med skærmbeskyttelse – deres portefølje af produkter er både anerkendte og prisvindende.
Mange tror fejlagtigt at PanzerGlass er en type af glas, men det er et ophavsberettiget brand og navn.
Så når du køber PanzerGlass ved du, at du får et produkt der er lavet i allerhøjeste kvalitet.

Fremragende bæredygtighed og innovation

Deres internationale omfang gør også, at der sendes mange produkter med emballage rundt i verden. De tager et bæredygtigt ansvar og investerer derfor mange ressourcer i bæredygtige løsninger og innovation.

Én ting er at beskytte skærme så de ikke går i stykker, hvilket kan bidrage til lavere ressourceforbrug, da der kræves færre ressourcer for at producere et nyt produkt.
En anden ting er et stort tiltag der har resulteret i en ny og grønnere emballage til deres produkter.

De har reduceret deres forbrug af plastik med 50% og anvender 100% genanvendte materialer i deres poser. Deres seneste emballage har fået FSC-certificering, der betyder at de overholder en række betingelser for bæredygtigt emballage. Læs mere om FSC her.

Deres konstante innovation og udvikling produkter har resulteret i en række af forskellige varianter end højkvalitets skærmbeskyttelse.
De har endda specialudviklet deres egen lim, hvilket gør at du kan genmontere skærmbeskyttelsen op til 2-300 gange.
vær’ ikke bange for at sætte beskyttelsen skævt eller forkert på. Deres konstante udvikling gør også, at de udvider deres sortiment med endnu flere produkter som fx kabler.

Hvorfor vælge PanzerGlass?

  • Materialer i høj kvalitet – et kvalitetsprodukt der holder længe
  • Skærmbeskyttelse beskytter din mobil, bærbar, smartwatch og meget mere mod ridser, skrammer og stød
  • Innoverende og nyskabende brand der hele tiden udvikler sig
  • Skaber høj gensalgsværdi for din mobil, smartwatch og bærbar, da din enhed ikke får ridser, skrammer og andet
  • Bæredygtige tilgange og produktemballage med omtanke for planeten
  • Stort sortiment med prisvindende produkter – stort udvalg til enhver enhed

Høj gensalgsværdi af mobil, computer og mere

Ved at beskytte din mobil, iPad, smartwatch eller bærbar mod ridser og skrammer, så bevarer du en høj gensalgsværdi. Det er særligt smart, hvis du ofte køber ny mobil, når der udkommer en ny model. Det gør, at du kan sælge din mobil til en høj pris, da den stadig er som ny, og du kommer dermed til at bruge langt færre penge på at købe den nyeste og fedeste model. Det er smart og fornuftigt.
Sælg din brugte mobil på DBA eller andre steder, og oplev at folk er villige til at give meget mere, når din mobil hverken har ridser eller kun meget små brugsspor. Så får du ofte en langt bedre pris, og de penge kan du bruge til at købe den nyeste model uden at hoste op med særligt mange penge.

Både Apple og Samsung har begge services, hvor du kan bytte din gamle mobil imod at få et gavekort eller en rabatkode, som du kan bruge i deres shops. Det kræver at din mobil / enhed er i god nok stand til at kvalificerer sig, og netop en god skærmbeskyttelse og cover kan være din vej mod en kvalificeret enhed.

Er du stadig forvirret ? Fortvivl ej – vi kommer med korte og præcise beskrivelser

Er du i tvivl om, hvad de enkelte varianter betyder, hvad end det er skærmbeskyttelse med camslider, privacy filter eller hvad det er for noget skærmrens de har lavet, så kan du få besvaret langt de fleste spørgsmål i dette indlæg.

Nedenfor kan du læse om de mange forskellige varianter og hvad de egentlig betyder.
Bemærk at vi har til mobiler såsom iPhone, Samsung og One, men også til Apple Watch, iPad og mere.

PanzerGlass kvalitetsprodukter- funktioner for enhver smag

  • Skærmbeskyttelse med CamSlider
  • Skærmbeskyttelse med Privacy filter
  • Skærmbeskyttelse med Antibakteriel belægning
  • Skærmbeskyttelse med Anti-Glare
  • Skærmbeskyttelse med Anti-Bluelight
  • Skærmbeskyttelse med Fingerprint kompatibilitet
  • PanzerGlass Graphic Paper
  • Panzerglass covers – ClearCase
  • Kabler med MFi – Made For iPhone
  • Skærmrems – twice a day

PanzerGlass med CamSlider
Mange har hørt om, hvordan folk er blevet udspioneret ved at hackere har tilgået sig adgang til frontkameraet uden ejeren har vidst det.
PanzerGlass har udviklet en variant af deres skærmbeskyttelse til at komme det problem til livs.
Det vil sige at man kan tildække frontkameraet let ved at stryge noget af skærmbeskyttelsen henover frontkameraet. Så er der ingen der kan holde øje med dig gennem frontkameraet. Du bestemmer helt selv om du vil have frontkameraet dækket til eller ej ved at stryge dækslet til side med en enkelt finger.

PanzerGlass med privacy filter
Kender du det, når du sidder i toget, på kontoret, i skolen, flyet eller andre steder mens du browser og stryger rundt på din mobil eller computer. Du passer dine egne sager, men alligevel har du fornemmelsen af at sidemakkeren, kollegaen eller en fremmed kigger med over skulderen. Det er naturligvis ikke en rar følelse, og du skal kunne surfe, browse og kigge på lige hvad du ønsker. Et PanzerGlass produkt med privacy filter gør skærmen helt mørk, når man kigger på skærmen fra siden. Det vil sige, at der er ingen nysgerrige øjne der kan se hvad der foregår på din skærm.
Denne type privacy filter kunne også være ideel til arbejdspladser, hvor kunder eller gæster ikke skal have adgang til forskellige data på skærmen.

PanzerGlass med fingerprint kompatibel
Mange nyere mobiler har fingerprint indbygget – bruges meget til at låse mobilen op ved hjælp af unikke fingeraftryk fra tommeltotten. Mange former for skærmbeskyttelse forhindrer fingerprint i at virke, det området vil blive tildækket. Med et PanzerGlass fingerprint kompatibelt produkt vil du kunne bruge din enheds fulde funktionalitet uden at gå på kompromis med beskyttelse.

PanzerGlass med Anti-Glare
Denne type skærmbeskyttelse har indbygget anti-glare, hvilket gør at solens genskin på skærmen bliver reduceret markant. Det gør det nemmere at se og navigere på din mobil – selv når solen står og bager lige ned på skærmen. Det er især lækkert, når man befinder sig på stranden, hvis man er rejst sydpå, er i den lokale park eller andre miljøer, hvor der kan være meget belysning.

PanzerGlass med Anti-Bluelight
Du har måske hørt om ‘blue light’ som mange skærme udstråler. Det kan påvirke din søvnkvalitet, og dermed kan du opleve, at du ikke sover optimalt og ikke bliver udhvilet nok i dine hverdage og weekender. Denne skærmbeskyttelse har blue-light filter, hvilket reducerer de blå stråler fra skærmen, således dine øjne bliver mindre påvirket og trætte.

PanzerGlass med antibacterial
PanzerGlass har udviklet en variant af deres skærmbeskyttelse til at være særligt antibakterielt.
Det har de gjort ved at implementerer et materialer der bekæmper op til 99% af bakterier og svampe som ellers kan forekomme på en skærm.

PanzerGlass med Dual Privacy eller andre kombinationer
Denne type er en slags 3-i-1. Her får du både CamSlider og privacy filter udover skærmbeskyttelsen.
PanzerGlass har en lang række forskellige varianter, og du kan få det ligesom du ønsker. Vælg fx skærmbeskyttelse med antibakteriel funktion, eller en skærmbeskytter med camslider, privacy filter og antibakteriel funktion. Man får altså enormt meget værdi for pengene.

ClearCase
PanzerGlass ClearCase er en serie som er udviklet med henblik på at få ekstra beskyttelse til din mobil udover skærmen. PanzerGlass Clearcase kan ses som et gennemsigtigt cover der dækker bagsiden og rundt om hele kanten, hvor bagsiden er ekstra hærdet glas, så du stadig kan nyde det flotte design på din mobil uden at gå ned på beskyttelse.
ClearCase har anti-aging/anti-yellow teknologi, hvilket forhindrer dem i at få den der ‘gule’ farve, som mange gennemsigtige covers kan få over tid.
De kommer i mange varianter hvor kanten har forskellige flotte livlige farver.
Clearcase er kompatible med trådløs opladning og passer naturligvis perfekt med PanzerGlass skærmbeskyttelse – på den måde får du totalbeskyttelse af din enhed.

Se nogle eksempler her. Vi har til mange flere modeller og varianter på webshoppen

PanzerGlass skærmbeskyttelse til Apple Smart Watch
Beskyt dit smart watch fra Apple og undgå ridser og skrammer, med skærmbeskyttelse tilegnet dit smartwatch fra Panzerglass. Vi har blandt andet modeller med anti-bakteriel belægning, hvilket dræber 99,99% af de mest almene bakterier.
Bemærk, at du køber den rigtige model – der er forskellige størrelser.

PanzerGlass Graphic paper – beskyttelse til iPad der føles som at tegne og skrive på traditionelt papir.
Beskyt din iPad samtidigt med at du opnår en lækker følelse, når du tegner og skriver på iPad’en. Det er særlig velegnet til kunstnere, animatorer, grafisk designer og folk der har hobby med at farve, tegne eller designe på sin iPad.

Kabler til iPhone og iPad med MFi – opladning og dataoverførsel til iPhone og iPad (Vær opmærksom på din iPad model og hvilken port den har – ikke alle bruger Lightning)
Kabler som er MFi certificerede betyder, at Apple har stemplet kablerne til at være kompatible med deres Apple produkter. Det giver dig en tryghed af at produktet er godkendt og er optimeret til Apple produkter.

PanzerGlass Twice A Day – skærmrens udviklet i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut
Mange af os bruger vores mobil hver dag, og selvom du vasker hænder ofte og generelt gør rent i hjemmet, så vil der altid komme bakterier på dine hænder om du vil det eller ej. Disse bakterier bliver let overført på din mobil som lægger sig på din skærm.
PanzerGlass SPRAY Twice A day er en antibakteriel skærmrens der dræber 99,99% af alle bakterierne på overfladen på kun 5 minutter.
Produktet er godkendt af miljøstyrelsen, hvilket vil sige den er godkendt i hele Europa.

Den er udviklet med nøje udvalgte og aktive ingredienser der gør at den ikke indeholder alkohol, allergifremkaldende stoffer eller ammoniak.
Alkohol kan nedbryde nogle af de oleofobiske lag, som ofte findes på mange skærme og skærmbeskyttelse.
Skærmrensen er nem at bruge. Spray direkte på medfølgende klud og rengør skærmen. Virker også til briller, laptops og mere.

Ofte stillede spørgsmål – udvides med tiden

Hvad gør jeg, hvis jeg sætter PanzerGlass skærmbeskyttelse skævt eller forkert på?
Svar: bare rolig – PanzerGlass skærmbeskyttelse kan genmoteres op til 2-300 gange. Deres lim er specialudviklet, hvilket gør at du nemt kan tage skærmbeskyttelsen af og på igen, hvis du skulle være uheldig eller klodset og få sat skærmbeskyttelsen forkert på.

Er PanzerGlass skærmbeskyttelse kompatible med covers?
Svar: Ja, samtlige modeller og varianter af PanzerGlass skærmbeskyttelse til mobiler er kompatible med covers. Så vær’ ikke bange for at du skal gå på kompromis. PanzerGlass tilbyder endda både skærmbeskyttelse samt covers for optimal beskyttelse.

Hvad er forskellen på ‘standard fit’ og ‘edge to edge’ skærmbeskyttelse?
Svar: PanerGlass Standard fit skærmbeskyttelse dækker 99% af skærmen på enheder med undtagelse af frontkamera og speaker i toppen, da den er reduceret i størrelsen. Den dækker ikke de buede kanter, som nogle mobiler har, men giver maksimal beskyttelse af skærmen samtidig med at du bibeholder samtlige funktioner og tilgængelighed på din mobil såsom sensor, knapper, kameraelementer og åbning til højtalere. Standard Fit er kompatibel med cases og covers, så du kan opnå fuld beskyttelse af din mobil.

PanzerGlass edge-to-edge går helt ud til kanterne og dækker hele din mobils forside – inklusiv frontkamera. Der er taget højde for højtaler, sensor, knapper og kameraelementer, så du stadig bevare funktionaliteten. Edge-to-edge er også casefriendly, hvilket betyder at du kan anvende en case eller cover uden problemer.

Bestil PanzerGlass skærmbeskyttelse ved Powerbanken.dk

Vi står til rådighed, hvis du stadig er i tvivl om, hvilket PanzerGlass produkt du skal vælge eller hvis du har spørgsmål og undren.
Du har altid mulighed for at kontakte os – vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig med at vælge det helt rigtige produkt der dækker alle dine behov.

Sharing is caring:

Forrige indlæg
De bedste powerbanks
Næste indlæg
Stor lancering på shoppen: Nye høretelefoner fra Philips til den kræsne lydfanatiker
Menu