Husk det hele – den ultimative pakkeliste til skiferien

Skiferie-sæsonen står for døren og vi har lavet en praktisk huskeliste med alt, hvad du skal huske at have med på din tur. Vores pakkeliste er praktisk delt op i sektioner, så du er sikker på at få både tøj, grej, toiletsager og alle de andre vigtigste ting med.

Er du typen som elsker at krydse af og strege over, så findes pakkelisten også i en printklar PDF-version herunder.

Se vores lister:

  • Skitøj
  • Skiudstyr
  • Tøj
  • Ekstra varmt tøj
  • Grej til turen
  • Tolietsager
  • Til børnene
  • De meget vigtige ting
  • Hvis du kører i egen bil

Skitøj

Det er vigtigt at have det korrekte skitøj med som passer til den type ski, du skal stå. Skal du på alpinski er det vigtigt med en god tyk jakke og tykke skibukser. Skal du derimod på langrend er det vigtigt at tænke på, at du kan kunne bevæge dig og tilføje og fjerne lag alt efter, om du bliver kold eller varm.

  • Skijakke
  • Skibukser
  • Skiundertøj
  • Skistrømper
  • Skihandsker
  • Halstørklæde eller halsedisse
  • Varm hue eller pandebånd

Skiudstyr

Har du ikke selv ski og udstyr, kan du fint leje det ved skisportsstederne – så fylder det heller ikke i bagagen.

  • Ski
  • Skistøvler
  • Skistave
  • Skihjelm
  • Skibriller
  • Goggles
  • Skirygsæk
  • Rygskjold
  • Skivoks

Tøj

Hav hellere lidt ekstra med af det hele, så er du sikker på ikke at skulle have en våd trøje eller klamme sokker på. Har du børn med er det ekstra vigtigt, at der er lidt rigeligt af det hele.

  • Bukser
  • Langærmede og kortærmede trøjer
  • Sokker (hellere for mange end for få!)
  • Undertøj
  • Tynde og tykke trøjer i uld eller fleece (godt med lag på lag)
  • Sutsko
  • Badetøj (hvis der nu er sauna, vildmarksbad eller varme kilder)
  • Gode vinterstøvler med grov gummisål
  • Pænt tøj og pæne sko til afterski

Ekstra varmt tøj

Nogle gange bliver man overrasket over vejret. Derfor er det altid en god idé at pakke ekstra varmt tøj til dagens skitur. Det er bedre som udgangspunkt at have for meget tøj på end at opdage, at du har for lidt varmt tøj med. Klæd dig på i flere lag, så du kan tage af tøj af eller på i forhold til vejret.

  • Overtræksbukser
  • Uldsokker
  • Ekstra handsker/luffer
  • Ekstra hue eller pandebånd

Toiletsager

Det er træls at glemme tandbørsten, men det er også træls at stå uden plaster eller smertestillende efter en lang og hård dag på ski. Sørg for at have en velpakket toilettaske til både de forudsete og uforudsete problemer.

  • Tandbørste
  • Tandpasta
  • Deodorant
  • Barbergrej (skraber + skum/gel)
  • Hårbørste
  • Fed fugtighedscreme (god til den tørre luft i højderne)
  • Shampoo og balsam
  • Kropssæbe
  • Læbepomade med solbeskyttelse
  • Solcreme og aftersun (vandafvisende og minimum faktor 15)
  • Smertestillende piller (både stærke og milde)
  • Strepsil (eller lignende til ømme halse)
  • Køresygepiller
  • Plaster (almindelig + vabel)
  • Støttebind eller elastikbind
  • Sportstape
  • Vådservietter
  • Personlig medicin
  • Tamponer, hygiejnebind eller menstruations kop (mest til kvinder)
  • Make-up (mest til kvinder)
  • Pincet
  • Negleklipper
  • Ørepropper
  • Håndklæder

Grej til turen

Godt grej til skituren er helt essentielt både når det kommer til de udendørs oplevelser, men også til aftenerne, hvor der skal hygges igennem. Det er vigtigt, at det hele er med, uanset om det er til de lange og til de korte ture.

  • Mobiltelefon
  • iPad/tablet
  • Opladere
  • Powerbank (husk at de fleste batterier klarer sig dårligt i kulde, så ekstra strøm til telefonen kan være helt essentielt)
  • Kabler til telefonerne og andet gadget
  • Kamera
  • Plastikposer
  • Papir og pen
  • Spillekort, terninger, yatzy, brætspil, osv.
  • Lommelygte
  • Lommelærke
  • Toiletpapir (bare for en sikkerheds skyld)
  • Bog eller andet læsestof
  • God rygsæk til turen
  • Solbriller
  • Drikkedunk
  • Termokande og termokop
  • Tæppe
  • Snacks (til køreturen, skituren og alt der i mellem, man kan aldrig få for mange snacks)
  • Reparations sæt til bindinger
  • Områdekort
  • Liftkort
  • Hånd- og fodvarmere
  • Siddeunderlag
  • Værktøj til at justere skibeslag

Til børnene

Børn har særlige behov på ferien, som det er vigtigt at være forbedret på.

  • Skitøj (vælg farverigt skitøj, så er det nemmere at få øje på ungerne på børnebakken)
  • Lille rygsæk
  • Legetøj
  • Sovedyr/bamser
  • Skisele
  • Bærerygsæk

De meget vigtige ting

Ting som bare altid skal være med:

  • Kørekort
  • Kreditkort
  • Kontanter
  • Rejseforsikring
  • Pas
  • Det gule og det blå sygesikringsbevis
  • Serienummer til ski osv. i tilfælde af tyveri

Husk også telefonnumre til:

  • Din bank (hvis kreditkortet bliver stjålet/spærret)
  • Din læge (hvis du bliver syg under skiferien)
  • Dit forsikringsselskab (både rejse-, ulykkes-, indbo- og bilforsikring)
  • Dit skirejsebureau (både til hovedkontoret og til din lokale guide)
  • Dit mobiltelefonselskab
  • Din nabo

Hvis du kører i egen bil

Når man køre på ferie selv er det vigtigt at have de rigtige papirer med og være forbedret på skiftende vind og vejr.

  • Registreringsattest
  • Kopi af bilforsikringspolice
  • Motorvejsmærkater (tjek op på reglerne i de forskellige lande)
  • Abonnement på vejhjælp
  • Kontanter (til motorvejstoiletter)
  • Vinterdæk og snekæder
  • Kompakt sneskovl
  • Tagboks
  • Gaffatape
  • Afisningsspray (til ruder, døre og låse)
  • Refleksveste
  • Advarselstrekant
  • Varme tæpper
  • Kildevand
  • Car charger (sørg for at hold børnenes iPad eller GPS’en kørende hele vejen)

Bliv helt skiklar med pakkelisten

Vores pakkeliste indeholder, hvad vi syntes er de mest praktiske og essentielle ting at medbringe, men det er dog bedst kun at bruge den som inspiration til, hvad du skal fylde kufferten med. Der er flere parametre, som kan være med til at bestemme, hvad der skal pakkes på lige netop din tur. Har du eksempelvis børn med? Skal I køre i bil, bus eller flyve? Så der nemlig være stor forskel på hvor meget og hvad du skal have med.

Det kan derudover også være en god idé at tænke godt over, hvad du skal pakke i. Skal du køre i egen bil er det bedst med bløde tasker for de passer nemmere ind i bagagerummet. Hvis du derimod skal flyve er de bløde tasker en dårlig idé – her er kufferten et bedre valg.

Vi anbefaler, at du printer pakkelisten ud og løbende markerer, hvad du har pakket og hvad du stadig mangler at finde frem. Du kan sagtens begynde en del af pakningen mange uger i forvejen, hvis du foretrækker at være i god tid.

Oplever du også at din telefon går kold i kulden?

Har du også prøvet at din telefon går ud, mens du er ved at tage et fælles billede af børnene ? Eller at telefonen fryser, mens du laver en boomerangvideo af din ven på offpisten? Du er ikke den eneste! Læs vores tips til, hvordan du undgår at din telefon går ud på pisten, og sikrer at du stadig kan forevige dine øjeblikke fra ferien.

God tur!

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Guide: Undgå at din telefon går kold, når temperaturen falder
Næste indlæg
Setup’et til din bil
Menu