Harry Potter: Wizards Unite – hvornår kommer det?

Vi har ventet hele sommeren på det og det lader til, at vi må vente lidt endnu. Det er selvfølgelig Niantic Labs seneste AR spil Harry Potter: Wizars Unite, vi taler om. Der er endnu ikke sat en dato for, hvornår spillet udkommer – det eneste vi ved er, at det kommer snart. Men snart kunne også lige så godt være 2019 – intet er sikkert endnu og Niantic Labs ønsker ikke at sætte sig fast på en bestemt dato. Man forstår dem også godt, for hypen omkring Harry Potter: Wizars Unite er allerede enorm og derfor ville det være katastrofalt at udgive et ufærdigt spil.

For nylig antydede Niantic Labs chef for produktmarketing, Anne Beuttenmüller, at vi kan forvente nyheder om spillet i slutningen af 2018. Hendes udmelding er blevet tolket på et utal af måder, men der er ingen, som kan vide, om hun taler om en udgivelsesdato, om information eller måske en trailer. Heldigt for de utålmodige, nærmer årets ende sig med hastige skridt!

Hvad ved vi?

Ligesom Niantic Labs tidligere AR succes Pokémon Go, så vil du også i Wizards Unite kunne bevæge dig rundt i en parallel verden, men her er det ikke Pokémons, som du møder på din vej – det er magiske væsener fra J.K. Rowlings fantastiske univers og din avatar vil selvfølgelig også være enten en heks eller en troldmand.

Modsat Pokémon Go tyder det dog på, at du vil kunne se den rigtige verden på din telefon – ikke bare et kort over den. Den magiske verden vil så overlappe vores egen virkelighed og gøre det muligt for dig at fange magiske væsener, kaste besværgelser, samle mytiske artefakter og møde mange af velkendte karakterer, som ex. Dumbledore, rundt om i dit eget nabolag.

Om spillets primære mål bliver at fange og indsamler magiske væsener – Pokémon Go-style – ved vi endnu ikke endnu, men noget tyder på det. Der er dog stadig et hav af features og andre informationer om spillet, som vi ikke kender til – det er kun takket være den pålidelige Harry Potter-side Pottermore, vi alligevel ved lidt.

Stort samarbejde

Der er ingen tvivl om, at Niantic Labs har lagt i støbeskeen til noget rigtig stort med det nye Harry Potter spil. Det kommer derfor heller ikke som nogen overraskelse, at de heller ikke er de eneste, som er investeret i projektet. Spillet udvikles i samarbejde med Portkey Games, som er Warner Bros. nye selskab. Samarbejdet kunne måske også være en af årsagerne til at spillet lader vente på sig. For forhandlinger om licenser og rettigheder bliver hurtigt langhårede, når der sidder mange om bordet – men det rygte er heller ikke bekræftet.

Det store samarbejde tyder dog også på, at Harry Potter: Wizards Unite vil blive endnu større og mere omfattende end Pokémon Go. Hvis rygterne taler sandt, kan vi med tiden derfor også forvente, at Harry Potter-spilimperiet udvider sig yderligere – ifølge Pottermore arbejder Portkey Games nemlig på en hel række af både konsol- og mobilspil, som skal foregå i J.K. Rowlings fantastiske univers.

Er du fan, kan du godt glæde dig!

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Det præsenterede Anker til deres event d. 25. oktober 2018
Næste indlæg
Black Friday – find de bedste tilbud
Menu