Huawei Mate 20 Pro lanceringsdato, pris og specifikationer

Huawei har i denne uge lanceret deres tre nye modeller Huawei Mate 20, Huawei Mate 20 Pro og Huawei Mate 20 X ved deres event i London. Uanset om man er tilhænger af Huawei, sværger troskab til Apple eller en af de andre topproducenter, så kommer man ikke udenom, at Huawei har styr på tingene og efterhånden leverer nogle utroligt lækre produkter. Dette har de vist igennem flere år nu, hvilket også har gjort at salget af Huawei telefoner i Danmark er steget kraftigt, og de ser ud til at fortsætte deres vækst gennem den nye Huawei Mate serie.

Danmark forbigået

Indtil videre er meldingerne, at vi i Danmark må nøjes med den ene udgave, nemlig Huawei Mate 20 Pro. Det er tidligere set, at vi i Danmark er blevet forbigået med nogle modeller, hvorefter de nogle måneder efter lancereringen alligevel gjorde den tilgængelig i Danmark. Tiden må vise, om det igen er tilfældet. Indtil da, så har vi i hvert fald valgt kun at fokusere på Huawei 20 Mate Pro udgaven.

Lanceringsdato og pris

Lanceringsdato for Huawei Mate Pro 20 bliver d. 5. november 2018 her i Danmark, hvilket blot er et par uger væk. Den kan allerede nu forudbestilles, hvis du vil være en af de første til at have den nye model. Begiver du dig ud i en investering af Huawei Mate Pro 20, så skal du være klar over, at den har fået et prishop siden sidste model og at den nu koster 7.499 kr. Stadig en del mindre end konkurrenten Apple tager for deres nyere iPhone.

Specifikationer

Herunder får du en liste med nogle af de specifikationer som den indeholder:

  • 4200 mAh batteri, som understøtter hurtigopladning via Huaweis SuperCharge teknologi, hvor det er angivet, at den kan oplade fra 0-70% på imponerende 30 minutter og op til 15W trådløs opladning (iPhone lader 7,5W trådløst)
  • 3D Face ID, der giver en væsentlig opgradering til de tidligere Face ID versioner til Android telefoner
  • Fingertryksaflæser på skærmen. Skærmen viser et ikon, hvor du kan placere din finger og så låses den op
  • 6,39 tommer Edge to edge OLED skærm I 3120 x 1440 opløsning (apple iPhone xs har 5,8” 2436 x 1125 opløsning)
  • IP68 certificeret
  • 6 GB Ram og 128 GB hokummelse med mulighed for at indsætte nano memory card
  • Kirin 980 processor, der efter sigende skulle være 58% mere energieffektiv end forgangeren Kirin 970. Hvad det har af betydning for telefonens holdbarhed i løbet af dagens forbrug ved vi endnu ikke. Du kan stadig få brug for en powerbank 😉
  • Opgradering af kameraet, så der nu sidder 3 kameraer bagpå, hvilket giver en forbedret vidvinkelsfotografering og endnu skarpere billeder med bla. bedre portrætbilleder
  • Wireless reverse charging

Fik du fat i den sidste feature? Vi var i hvert fald ved at falde ned af stolen, da vi så den feature præsenteret. Oversat til forståeligt dansk, så betyder det, at du kan bruge din mobil til at oplade andre smartphones, der understøtter Qi trådløs opladning. Når du har aktiveret den modsatte trådløse opladning i indstillingerne, så kan du eksempelvis lægge en iPhone X med bagsiden op imod Huawei Mate Pro 20 og så er du ellers i gang med at hjælpe din ven, der er ved at løbe for strøm.

Sharing is caring:

Forrige indlæg
Bliv klogere på hurtig opladning og de forskellige teknologier
Næste indlæg
Husk det hele – den ultimative pakkeliste til skiferien
Menu